Newcastle - Natur eller kultur

Newcastle er kendt for sine fantastiske kulturelle attraktioner og sit pulserende natteliv. Det spektakulære nybyggede område langs floden, hvor Newcastle møder Gateshead, er fuld af restauranter, barer, caféer, moderne museer og kunstcentrum. Men Newcastle kan også, til forskel fra mange andre storbyer, byde på et rigt friluftsliv og en nærhed til landet. Skove og parker, bølgende landskab og en mængde af udendørsaktiviteter og begivenheder giver dig en komplet ferie, såvel udendørs som indendørs.

Natur

Jesmond Dene Park

Jesmond Dene Park

Denne smalle og stejle bakkedal, med en flod som flyder gennem dalen, blev lavet om til smuk park på 1860-tallet. Parkens udformning reflekterer et landligt miljø med skov, klipper, vandfald og damme. Ordet "dene" betyder "dal" på northumbrisk dialekt.

Angel of the North

Angel of the North

Storbritanniens største skulptur, designet af Antony Gormley, vejer 200 ton, er 20 meter høj og har et vingefang på imponerende 54 meter. Den rødbrune farve kommer fra det korroderede stål og statuen tåler vindhastigheder på over 160 kilometer i timen.

Hadrian's Wall

Hadrian’s Wall

Du kan ikke besøge Newcastle, uden at vandre langs med verdensarvstedet Hadrian’s Wall (www.hadrians-wall.org/). Denne verdensberømte, 2000 år gamle, romerske forsvarsmur strækker sig fra Carlisle i Cumbria til Wallsend i Newcastle og går ret gennem byen.

Beamish Museum

Beamish Museum

Dette udendørsmuseum (www.beamish.org.uk/) er over en kvadratkilometer stort og fortæller historien om den industrielle revolution i nordøstre England. Tidsrigtig klædt personale og realistiske udstillinger fører dig tilbage i tiden, mens du vandrer gennem Storbritanniens historie.

Gateshead Quays

Gateshead Quays

200 millioner pund (over 2 milliarder danske kroner) har blevet investeret i denne nybyggede kajplads med strandpromenade langs floden. Mellem banebrydende designede bygninger, kunstværk, historiske møller ligger den nye Millennium Bridge – verdens eneste bro som vipper når bådene skal passere!

Kultur

Sage

Sage

Forestil dig en gigantisk sølvsky som langsomt og forsigtigt bølger frem eller ændrer form. Dette er det prisbelønnede koncerthus, designet af arkitektfirmaet Fosters and Partners. Oplev den magiske akustik med fantastisk udsigt over floden Tyne.

BALTIC

BALTIC

Dette center for samtidig billedkunst er det største af sin slags i verden. Det som en gang var gamle møller og lagerlokaler for korn er i dag en af Europas bedste kunsthaller med mange forskellige udstillinger og gratis entré.

Newcastle Quays

Newcastle Quays

Denne side af kajpladsen (www.newcastlequayside.co.uk/frameset.html) drukner næsten i pubber, barer og restauranter. Uanset om du leder efter italiensk, spansk, fransk eller mongolsk mad, så finder du det her. Her finder du også samt suveræne natklubber som Baja Beach Club.

The Journal Tyne Theatre

The Journal Tyne Theatre

Dette bygningsfredede teater (www.thejournaltynetheatre.co.uk/) med kombineret teaterscene, opera og restaurant er en af regionens mest populære koncertlokaler – og det ældste fungerende victorianske teater i verden.

Club

Klubber og livemusik

Newcastles natteliv er verdenskendt. På den enorme elektroklubben Digital (www.yourfutureisdigital.com/newcastle/index.html) spiller Storbritanniens bedste DJs, byens store uafhængige klub World Headquarters (www.welovewhq.com/whq-club) tilbyder dansegulve i flere etager og pubben The Cluny (www.theheadofsteam.co.uk/default.aspx?tabid=10194) er kendt for sin fede livemusik.

Oplev på egen hånd

Kan du godt lide at spadsere rundt på egen hånd og spontant finde et smukt slot som du bestemmer dig for at besøge? Så er måske English Heritage Pass (visitbritain.e-line.nu/servlet/us_pyra?wts.PAGE=h_ix3.htm&$GUEST=DK&wts.ACTION=loginguest&$echoType=VU&$echoCode=435&p=H) noget for dig. Dette pas giver dig acces til over 580 britiske seværdigheder og du slipper for at stå i kø. Hvis du i gerne vil udenfor byen, køb et England Flex Togpas (- visitbritain.e-line.nu/servlet/us_pyra?wts.PAGE=h_ix3.htm&$GUEST=DK&wts.ACTION=loginguest&$echoType=VU&$echoCode=312&p=H) og tag dig rundt på egen hånd.

Se også Destinationsguide Newcastle

Flyv til Storbritannien med stil og få mere for pengene på British Airways flyvninger. Alle BA flyvninger inkluderer forfriskninger, indtjekning på nettet og bagage uden ekstra omkostninger. 

back to top